Karriere

Koncensus om at vores medarbejdere
er vores vigtigste aktiv

Hos CENSUS er vi ude efter dig, hvis du er ude efter en arbejdsplads, der sætter pris på individuelle ambitioner og præstationer på lige fod med lysten og evnen til at dele sin viden med andre. En arbejdsplads, der sætter engagement og ansvarlighed højt og samler på den slags mennesker, der kan opbygge og pleje relationer.

STØRST PÅ FYN UDEN FOR GRUPPEN AF BIG4
Som Fyns største og uafhængige statsautoriserede rådgivnings- og revisionsvirksomhed kan vi tilbyde dig noget ganske særligt. Hos os får du et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med selvstændighed og ansvar. Som revisor får du en tæt og personlig kontakt med vores kunder, der repræsenterer et bredt udsnit af Fyns erhvervsliv. Du deltager i et fagligt kompetent miljø, hvor daglig sparring med veluddannede kolleger og partnere er en selvfølgelighed. Som medlem af RevisorGruppen Danmark kan CENSUS desuden tilbyde dig faglig sparring og personlig udvikling via et professionelt netværk, der opfylder dit ambitionsniveau, også hvis du ønsker at gå hele vejen til revisoreksamen.

HØJT TIL LOFTET
Første gang du besøger vores lyse, venlige og rustikke lokaler på Wichmandsgade 1, fornemmer du straks den gode stemning. Den er et naturligt resultat af, at vi lægger vægt  på et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med flekstid og frihed under ansvar. Derfor er det også helt i vores ånd at udfordre en kollega eller partner i et slag bordtennis, bordfodbold eller Nintendo Wii.

VIL DU VÆRE AMBASSADØR FOR CENSUS?
Vores medarbejdere er vort største aktiv. Derfor deltager vi alle løbende i et omfattende udbud af efteruddannelse og kompetenceudvikling inden for relevante fagområder. På den måde holder vi os skarpe. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du også mener, vi har noget at byde hinanden. Aktuelt søger vi 1 medarbejder til vores erhvervsserviceafdeling - se nærmere i annoncen (pdf-format). 

 

CENSUS
Statsautoriseret
revisionsaktieselskab
Wichmandsgade 1 · Postbox 80
DK-5100 Odense C
Tel: +45 6315 1350
Fax: +45 6315 1351